Området, der i dag udgør Valbyparken, har ikke altid været park. Området blev købt af staten omkring
år 1900 og sidst i 20’erne blev området udlagt til losseplads. Først i efterkrigstiden er området gradvis blevet omdannet til den park, som vi ser i dag.
Ruten starter for enden af Hammelstrupvej og fortsætter igennem Valbyparken.
2
Allerede efter få meter vil du komme forbi Naturlegepladsen. Et lege- og aktivitetsområde for store som små.
3
Fra Naturlegepladsen snor ruten sig videre gennem parken. Du kommer nu forbi to af parkens haveforeninger.
4
Når du når til enden af Parkstien, drej til højre af Gl. Køge Landevej. Du passerer nu Harre- strup Å. Passér det store rensningsanlæg, der er an- lagt i 1943.
5
Når du når til udmundingen af åen, kryds ind i Valbyparken igen og følg stien langs vandet.
6
Længere nede af Kalvebodstien, med den store græsplæne på den ene hånd og Kalvebodløbet på den anden, er badestranden i Valbyparken færdigetableret.
Stranden er åben for badende gæster – tjek dog den dagsaktuelle vandkvalitet på app’en Badevand eller på varslingstavlen ved stranden. Stranden kan være lukket op til ti dage på en sæson pga. overløb i kloakkerne.
7
Videre gennem haven passerer du temahaverne og den store rosenhave med ca. 11.800 roser.
8
Der er også plads til dyrene i haven. Ved Tudsemindestien, der går rundt om den lille sø til højre for stien, er der anlagt vådområder for at give parkens forskellige tudser og frøer et sted at overleve.